Connecting the Dots: Forstå Edge Data Center Interconnection

Edge-datacentre er mindre faciliteter placeret tæt på de befolkningsgrupper, de betjener, og som leverer cloud computing-ressourcer og cachelagret indhold til slutbrugere. De forbinder typisk til større centrale data eller flere datacentre. Ved at behandle data og tjenester så tæt på slutbrugerne som muligt, giver edge computing organisationer mulighed for at reducere latens og forbedre kundeoplevelsen.

Latency har altid været et problem for datacenterstyring, men i de senere år er det blevet et kritisk problem på grund af Big data, IoT, cloud- og streamingtjenester og andre teknologitrends. Slutbrugere og enheder kræver hvor som helst og når som helst adgang til applikationer, tjenester og data, der er indeholdt i nutidens datacentre, og latens er ikke længere acceptabel. Som følge heraf etablerer organisationer på tværs af mange brancher edge-datacentre som en højtydende og omkostningseffektiv måde at give kunderne indhold og funktionalitet.

I en verden, der i stigende grad er afhængig af højhastighedsinternet, har netværk brug for 100G DWDM-tilslutbare transceivere, der kan følge med efterspørgslen - og skalere, efterhånden som den vokser. Tidligere brugte disse forbindelser standard optisk fiberteknologi, som fungerer godt til transmissionshastigheder op til 10G, men ikke kan opfylde behovene for 100 gigabit (100G) internet.

100G optiske transceivere

Et 100-gigabit ethernet er ved at blive industristandarden for internethastighed, fordi det har evnen til at transmittere 100 gigabit data pr. sekund - 25 gigabit på tværs af fire baner. Det bruges mest i datacentre eller enhver applikation, der har brug for langdistance switch-to-switch-transmission.

De optiske 100G-transceivere er blevet et mere og mere populært valg inden for netværk, fordi de kan følge med kravene til højhastighedsinternet. CFP- og CFP2-kohærent optik og QSFP PAM4-optik er optiske transceivertyper inden for 100G-modeller.

DWDM tilgængelighed
Sammenligning af PAM4 med kohærent starter med at forstå tæt bølgelængdedelingsmultipleksing (DWDM), da de to er transceiverteknologier, der bruges i dette system.

PAM4 OPTICS fordele og ulemper

PAM4 OPTICS fordele og ulemper
Pulsamplitudemodulation - eller PAM4-optik - blev skabt for at imødekomme behovet for optiske transceivere til kortdistanceforbindelser. Den bruger fire distinkte pulsamplituder til at formidle information. Hver amplitude har to bits, hvilket fordobler datahastigheden og gør PAM4 to gange mere båndbreddeeffektiv end konventionelle binære modeller.

Fordele ved PAM4
PAM4 er en førende løsning inden for 100G optiske transceivere på grund af dens enkelhed og lave strømforbrug, hvilket er afgørende for optiske kortdistancesystemer. Det giver fordelene ved langdistance, som ikke tidligere var tilgængeligt, samt omkostningseffektivitet. PAM4 kan bruges direkte i switchen af ​​et indlejret DWDM-netværk.

Ulemper ved PAM4
En af dens ulemper er, at PAM4 optiske transceiver kræver forstærkning ud over fem til seks kilometer. I dette tilfælde skal du bruge en separat DWDM-multiplekser udstyret med spredningskompensation og et forstærkningssystem til at forbinde datacentrene. Plus, hvis du bruger PAM4-optik med et eksisterende DWDM-netværk, skal du først forberede din DCM og forstærkning for at undgå problemer senere.

En anden ulempe er, at PAM4 er modtagelig for støjforstyrrelser. Dens ekstra spændingsniveauer kræver reduceret niveauafstand, hvilket resulterer i et højere påkrævet signal-støj-forhold. Det er derfor, PAM4 fungerer bedst i et optisk kortdistancesystem.

SAMMENHÆNGENDE OPTIK fordele og ulemper

Kohærent optik er en effektiv løsning til at levere flere data hurtigere ved hjælp af digital signalbehandling (DSP), moduleret amplitude, lysfaser og to polariseringer. Den har kapacitet til at nå transporthastigheder op til og over 100 gigabit, hvilket kun kræver et enkelt fiberpar til at transmittere terabit data. Det bruges normalt i langdistanceapplikationer på grund af dets omfattende afstandsmuligheder.

Fordele ved COHERENT
Kohærente optiske transceivere er omkostningseffektive og har mere fordelagtige funktioner sammenlignet med andre transceivere. Dens primære fordel er den indbyggede DSP-chip og elektronisk dispersionskompensation (EDC), som PAM4 ikke har. Denne chip eliminerer behovet for separate DSP- og dispersionskompensationsmoduler - i stedet bruger EDC til at øge forstærkningen.

Sammenhængende optik giver mulighed for transmissionsafstande på op til 1,000 kilometer, hvilket giver mulighed for langdistancesupport uden et tredjepartssystem. Ved at bruge teknologi, der ses i radiokommunikation, kan sammenhængende optik øge modtagerens følsomhed og samtidig opretholde selektiv tuning. Dette gør det muligt for kanalafstanden at være tæt, men alligevel forblive adskilt.

Ulemper ved COHERENT
Selvom CFP og CFP2 digital sammenhængende optik arbejder med hastighed og effektivitet, bruger de mere strøm og har højere omkostninger end andre modeller. Disse ulemper kan påvirke de samlede driftsomkostninger, hvilket udgør en udfordring for virksomheder, der har brug for kvalitets 100G DWDM-stikbare transceivere inden for et økonomisk budget.

En anden ulempe ved kohærent optik er, at du skal bruge to DSP'er fra den samme leverandør i hver ende af linket. Forskellige DSP'er kan ikke fungere sammen, og i nogle tilfælde skal linjekortene også være de samme.